FAKTA: Sådan blokerer loven Skat i moms-sager
Manglende passus om moms i skattekontrolloven blokerer for Skats jagt på udenlandske momsskyldnere.


* Skat kan med hjemmel i en kendelse fra skatterådet pålægge banker at oplyse, hvor bankkunderne har handlet på nettet med deres kreditkort - altså eksempelvis Visa-delen af deres VisaDankort.

* Med oplysningerne kan Skat spore, hvilke udenlandske firmaer, danskerne har handlet i og dermed finde momsskyldnere ved at samkøre det med momsindbetalingerne fra udlandet.

* Problemet er bare, at det i skattekontrollovens §8 kun er nævnt, at oplysningerne må bruges til skatteligningen. Der står ikke noget om moms-sager.

* Dermed kan Skat indhente oplysninger, der kan fælde udenlandske momsskyldnere, men har med den nuværende formulering i loven ikke hjemmel til at bruge dem.

Kilder: Skattekontrolloven

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.