FAKTA: Sådan beskytter du dig mod ebola
Går rejsen til ebola-ramte lande, bør man tage en række forholdsregler for at undgå at blive smittet.
En norsk læge er blevet smittet med ebola. Norge har - ligesom Danmark - et velfungerende beredskab til at håndtere ebola. Arkivfoto
En norsk læge er blevet smittet med ebola. Norge har - ligesom Danmark - et velfungerende beredskab til at håndtere ebola. Arkivfoto Foto: Terje Pedersen/AP


Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er lille risiko for, at ebola kommer til Danmark, og skulle det ske, har vi et "velfungerende sundhedsberedskab". Det Europæiske Sundhedsagentur, ECDC, lister en række forholdsregler op, som personer, der befinder sig i de hårdest ramte områder, bør tage:

* Hold en god håndhygiejne.

* Vask og skræl frugt og grøntsager før indtag.

* Undgå kontakt med blod og andre kropsvæsker fra personer eller lig, der er inficeret med ebola-virus.

* Undgå nærkontakt med alle vilde dyr, levende og døde. Det samme gælder kød fra vilde dyr.

* Undgå ubeskyttet sex.

* Undgå kontakt med alle typer af redskaber - eksempelvis nåle - der har været i kontakt med blod eller kropsvæsker.

* Undgå ophold på steder hvor flagermus lever såsom grotter og klipper.

/ritzau/TT

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.