FAKTA: Så meget stiger udgifterne til medicin
Udgifterne til sygehusmedicin er steget støt de seneste år. Regionerne forventer, at stigningen fortsætter.


Sundhedsminister Sophie Løhde (V) bebuder en hårdere styring af udgifterne til ny, dyr sygehusmedicin, ligesom hun samtidig ønsker at presse lægemiddelindustrien på priserne.

* Siden 2007 har regionernes udgifter til sygehusmedicin været støt stigende og er i dag fordoblet.

* Det er især medicin mod kræft, gigt, psoriasis og leverbetændelse, der er eksploderet de senere år.

* I 2014 købte regionerne lægemidler for knap 7,2 milliarder kroner.

* I de tre første kvartaler i 2015 steg væksten i udgifter til sygehusmedicin med ni procent.

* Regionerne forventer, at udgiften til medicin vil stige med cirka 10 procent i 2015 og 2016.

* Det vil bringe den årlige udgift til medicin op på 8,7 milliarder kroner i 2016.

Kilde: Regionernes indkøbsorganisation Amgros

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.