Fakta om skilsmisser
I de fleste skilsmisser lykkes det forældrene at blive enige om samvær og barnets bopæl. Men i hver tiende sag må Statsforvaltningen træffe afgørelse.


Børn i konfliktfyldte skilsmisser tilbydes en professionel bisidder, hvis de skal til børnesamtale i Statsforvaltningen.

Læs her om skilsmisser:

* Hvert år kommer der cirka 25.000 nye skilsmissebørn.

* I 90 procent af alle skilsmisser bliver forældrene enige om, hvor børnene skal bo, og hvor meget samvær de skal have med henholdsvis mor og far. Det sker uden at inddrage Statsforvaltningen.

* I cirka hver tiende skilsmisse er det nødvendigt at lade Statsforvaltningen træffe en afgørelse. Statsforvaltningen behandler sager om forældremyndighed, bopæl og samvær.

* Inden der træffes beslutning, indkaldes børnene til en samtale, en såkaldt børnesamtale. Her kan barnets fortælle om sine oplevelser og ønsker.

* I en forsøgsordning tilbydes børnene en professionel bisidder, som taler med barnet inden og som er med til samtalen. Bagefter gennemgår bisidderen samtalen med barnet.

Kilde: Danmarks Statistik og Børns Vilkår.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.