FAKTA: Om hjemlige rygevaner
Flere end tidligere erklærer, at de har et røgfrit hjem. Det gælder især for familier med børn.
Rygning foregår for et stigende antal rygere i det fri. Mange lader være med at ryge hjemme hos dem selv, og endnu flere dropper røgen, når de er gæster i andres hjem.
Rygning foregår for et stigende antal rygere i det fri. Mange lader være med at ryge hjemme hos dem selv, og endnu flere dropper røgen, når de er gæster i andres hjem. Foto: Colourbox/free


Luften er blevet renere indendøre. Flere end tidligere siger i en undersøgelse, at der aldrig bliver røget i deres hjem.

Læs mere om undersøgelsen her:

* Omkring 5000 danskere over 15 år har svaret på spørgsmål om deres udsættelse for tobaksrøg samt deres holdninger til rygning.

Sådan lyder konklusionerne:

* Fra 2010 til 2015 er andelen, der har et røgfrit hjem, steget fra 59 procent til 75 procent.

* 47 procent af rygerne og 40 procent af dem, der ryger dagligt, har et røgfrit hjem.

* 89 procent af dem, der har hjemmeboende børn under 18 år, har et røgfrit hjem.

* 84 procent af de 20-39-årige har et røgfrit hjem. Blandt de 50-årige eller derover, er det 66-71 pct.

* 95 procent af rygerne går enten udendørs og ryger (62 procent) eller undlader at ryge (33 procent), når de er på besøg i et hjem, hvor der ikke bliver røget.

* Blandt bilister har 90 procent en røgfri bil.

Kilde: Danskernes udsættelse for tobaksrøg. Undersøgelse foretaget af Gallup for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.