FAKTA om Germanwings-styrtet
150 mennesker mistede livet i flyulykken i de franske alper, hvor efterforskere nu har fundet den anden sorte boks.
Ingen af de 150 om bord overlevede styrtet, da flyet fra Germanwings styrtede id e franske alper. Nu har efterforskere fundet den anden sorte boks fra flyet.
Ingen af de 150 om bord overlevede styrtet, da flyet fra Germanwings styrtede id e franske alper. Nu har efterforskere fundet den anden sorte boks fra flyet. Foto: Laurent Cipriani/AP


Germanwings-flyet, som var af modellen Airbus A320, styrtede ned i de franske alper tirsdag den 24. marts.

Flyet var på vej fra Barcelona til Düsseldorf og styrtede ned mellem de franske byer Digne og Barcelonette.

Ingen af de seks besætningsmedlemmer og 144 passagerer om bord overlevede.

Der var mindst 15 nationaliteter om bord. Langt de fleste ofre er tyskere og spaniere, henholdsvis 75 og 50 ifølge de opgørelser, der er offentliggjort på nuværende tidspunkt.

Der var også en dansker blandt ofrene.

Flere af de omkomne havde dobbelt statsborgerskab, hvilket tidligere har skabt uklarhed om ofrenes nationalitet.

Den ene sorte boks, der har optaget samtaler i flyets cockpit, afslører, at flyets styrmand, Andreas Lubitz, efter alt at dømme bevidst fik flyet til at styrte ned i bjergene

Germanwings er Lufthansas lavprisselskab.

Kilder: AFP, dpa

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.