FAKTA: Nye metoder hjælper til sund livsstil
Supersetting hedder den metode, som forskere har benyttet over for børnefamilier i tre byer på Bornholm.
Projektets mål, om at salget af grønt, fisk og fuldkorn skulle stige, er til fulde nået. Derimod er salget af frugt ikke steget markant.
Projektets mål, om at salget af grønt, fisk og fuldkorn skulle stige, er til fulde nået. Derimod er salget af frugt ikke steget markant. Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto


220 børnefamilier i Hasle, Allinge og Neksø på Bornholm har fået hjælp fra lokalsamfundet til at leve sundere. Læs her mere om projektet:

* Projekt Sundhed og Lokalsamfund (Sol) er et forsknings- og udviklingsprojekt med fokus på børnefamiliers indkøbs-, spise- og bevægelsesvaner.

* Projektet varede i 18 måneder og involverede foruden familierne lokale medier, supermarkeder og børneinstitutioner.

* Projektet arbejdede ud fra en såkaldt supersetting tilgang, som er en ny metode til deltagerbaseret, koordineret og integreret arbejde med sundhedsfremme i lokalsamfundet.

* Projektets mål, om at salget af grønt, fisk og fuldkorn skulle stige, er til fulde nået. Derimod er salget af frugt ikke steget markant.

* Salget af sodavand er faldet svagt, mens der ikke kunne ses noget ændring i sliksalget.

* Børnene i de tre byer tilbringer 35 minutter længere ude om dagen i slutningen af projektet, end de gjorde i begyndelsen.

* Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Steno Center for Sundhedsfremme og Aalborg Universitet står bag projektet.

* Projektet var støttet af Nordea Fonden

Kilde: Region Hovedstaden

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.