* Nørresundby Bank
Banken blev stiftet i 1897 under navnet Banken for Nørresundby og Omegn og åbnede i 1898. Først i 1975 skiftede banken navn til Nørresundby Bank.
Nørresundby Bank har hovedsæde i Nørresundby, mens 13 filialer er spredt ud i og omkring Aalborg i Nordjylland.
I 2014 har banken omkring 65.000 kunder, og 55 procent af aktierne ejes af Spar Nord Bank.
* Nordjyske Bank
Nordjyske Bank er resultatet af en fusion mellem Egnsbank Nord og Vendsyssel Bank. Den fusion gik igennem i 2002, mens de to andre bankers historik går over 100 år tilbage.
Hovedsædet ligger i Frederikshavn.
Banken har 16 filialer, hvor de fleste ligger placeret i Nordjylland, men der ligger også filialer på Læsø og i København.
Banken har i 2014 omkring 60.000 kunder.
Kilder: nrsbank.dk og nordjyskebank
/ritzau/