FAKTA: Noma har været dansk gourmet-ikon i et årti
Noma er fire gange blevet kåret som verdens bedste restaurant og promoverer det nordiske køkken.


Noma åbner til april en midlertidig restaurant i kystbyen Tulum i Mexico.

Læs mere om den verdenskendte danske restaurant her:

* Restaurant Noma åbnede i 2003 på Christianshavn i København.

* Navnet Noma er en sammentrækning af ordene "nordisk" og "mad".

* I 2005 fik restauranten sin første michelinstjerne.

* Noma har siden fået tildelt to michelinstjerner, men har endnu ikke formået at blive den første trestjernede michelinrestaurant i Danmark.

* I 2010, 2011, 2012 og 2014 blev Noma kåret som verdens bedste restaurant af Restaurant Magazine.

* Prisen for en menu ligger i øjeblikket på 2000 kroner. For 1100 kroner følger en tilhørende vinmenu.

* René Redzepi er køkkenchef på Noma, hvor han også er medejer sammen med blandt andet kokken Claus Meyer.

* Til april åbner Noma en såkaldt pop up-restaurant i den mexicanske kystby Tulum. En menu vil koste cirka 4000 kroner (600 dollar) per person.

* I januar i år åbnede Noma en popup-restaurant i den australske storby Sydney.

* I begyndelsen af 2015 gjorde Noma noget lignende i Japans hovedstad, Tokyo.

Kilder: World's 50 Best Restaurants, Noma, The New York Times

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.