Tre britiske forskere, som alle er tilknyttet amerikanske universiteter, deler årets nobelpris i fysik for deres forskning inden for topologi. Det er en gren af matematikken, der beskriver de egenskaber i stoffer, som kun ændrer sig gradvist.
Nobelpris-komitéen har besluttet, at den ene halvdel af prisen går til David J. Thouless, mens de to kolleger F. Duncan Haldane og J. Michael Kosterlitz skal dele den anden del af prisen. Forskernes arbejde beskrives som "banebrydende".
* Pristagerne har med avancerede matematiske metoder fundet forklaringer på de usædvanlige materialefaser eller materialetilstande, stof kan komme i.
* Stoffet opfører sig eksempelvis mærkeligt i superledere, som leder elektrisk strøm uden modstand, og i supervæsker, som strømmer uden gnidning.
* Visse metaller kan blive superledende, når de køles ned til næsten det absolutte nulpunkt på 273 minusgrader. Men det er meget besværligt at arbejde med.
* De tre professorer har med avancerede matematiske metoder undersøgt superledere, supervæsker og tynde magnetiske film.
* I begyndelsen af 1970'erne formåede to af prisvinderne, Michael Kosterlitz og David Thouless, at påvise, at superledning også kan ske ved lave temperaturer. De forklarede også mekanismen ved den faseovergang, der gør, at superledning forsvinder ved højere temperaturer.
* I 1980'erne var Thouless i stand til at forklare et tidligere forsøg med meget tynde elektriskledende lag. Ledningsevnen blev meget nøjagtigt målt med heltal. Det er tal, der kan skrives uden brug af brøker eller decimaler.
* På omtrent samme tid opdagede Duncan Haldane, hvordan topologiske begreber kan bruges til at forstå egenskaberne i kæder af små magneter, som findes i nogle materialer.
* Deres forskning har det seneste årti sat skub i frontforskning i faststoffysik. Frontforskningen kombinerer eksperimenter og teoretiske modelberegninger.
* Forskningen har skabt forventning om, at topologiske materialer kan anvendes i nye generationer af elektronik og superledere eller i fremtidige kvantecomputere.
Kilder: TT, Niels Bohr Instituttet, phys.org
/ritzau/