FAKTA: Nationalbankens rentesænkninger
Siden 19. januar har Nationalbanken sænket renten fire gange. Nu er den nede på minus 0,75 procent.


Nationalbanken sænker torsdag eftermiddag igen, igen renten - nu med 0,25 procentpoint. Indskudbevisrenten er dermed nede på minus 0,75 procent.

På under tre uger er renten blevet sænket fire gange:

* 19. januar - Udlånsrenten og indskudsbevisrenten nedsættes med 0,15 procentpoint. Dermed kom udlånsrenten ned på 0,05 procent, mens indskudsbevisrenten ramte minus 0,20 procent.

Rentenedsættelsen kom i kølvandet på en valutabombe fra den schweiziske centralbank, SNB, der satte valutaen fri af loftet over for euroen.

* 22. januar - Nationalbanken sænker renten på indskudsbeviser med yderligere 0,15 procentpoint til minus 0,35 procent.

Det sker efter Den Europæiske Centralbanks opkøbsprogram på 8500 milliarder.

* 29. januar - Indskudsbevisrenten nedsættes denne gang med 0,15 procentpoint til minus 0,50 procent.

Rentenedsættelsen sker på baggrund af Nationalbankens køb af valuta i markedet, skrev Nationalbanken.

* 5. februar - Nationalbanken sænker renten på indskudsbeviser med 0,25 procentpoint til nu minus 0,75 procent.

Nationalbanken oplyser, at rentenedsættelsen igen sker på baggrund af dens store køb af valuta i markedet for 106,3 milliarder kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.