FAKTA: Mere statslig kontrol med adoption
Adoptivforældre skal på kursus og adoptivbørn skal sikres større kendskab til deres egen historie.


* Efter flere skandalesager igangsatte regeringen i 2013 en undersøgelse af adoptionssystemet.

* Alle partier undtagen Enhedslisten indgik i oktober 2014 en aftale om et nyt fremtidigt adoptionssystem. Det betyder blandt andet følgende:

* De to private adoptionsbureauer AC Børnehjælp og DanAdopt lægges sammen til én organisation, der skal underkastes en stærk statslig kontrol.

* Adoptivforældre skal deltage i et obligatorisk kursus lige før og efter, at barnet kommer til Danmark. Det skal være muligt at få rådgivning, frem til barnet fylder 18 år.

* Adoptivbørn skal have et større kendskab til deres egen historie og oprindelse. Derfor stilles der krav til organisationer og myndigheder om at sikre oplysninger om den adopteredes baggrund.

* Der er afsat i alt godt 47 millioner kroner fra 2015 til 2018 til det nye adoptionssystem.

Kilder: Socialministeriet

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.