Leveret af Ritzau Fokus
Opdateret kl. 13:15
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 12.754 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxemburg. Læs historien om Arla her:
* Grundstenen til Arla blev lagt i 1880'erne, hvor danske mælkeproducenter gik sammen i små andelsforeninger, så de kunne investere i fælles mejeriproduktion.
* I de efterfølgende år voksede de små lokale foreninger sig til regionale andelsforeninger.
* I 1970 går fire mejeriselskaber og tre enkeltmejerier sammen under navnet Mejeriselskabet Danmark, som bliver det største mejeriselskab i Danmark.
* I 1988 skifter selskabet navn til MD Foods, som køber sig ind i flere udenlandske selskaber.
* Ved en fusion i 1999 går MD Foods sammen med Kløver Mælk, som dengang var Danmarks dengang næststørste mejeriselskab.
* Resultatet er en mejerigigant, som sidder på 90 procent af den danske mælkemængde.
* I 2000 fusionerer MD Foods med det svenske andelsselskab Arla og bliver til Arla Foods. Selskabet fortsætter med internationale opkøb.
* Arla Foods har i dag 19.600 ansatte i 30 lande og produktionsanlæg og pakkerier i 15 lande.
* Mejeriselskabets produkter sælges i mere end 100 lande.
Kilder: Arla
/ritzau/