FAKTA: Landskampe mod Sverige under Morten Olsen
Lørdagens nederlag var det første til Sverige under Morten Olsen - bortset fra skrivebordsnederlaget i 2007.
Marcus Berg og Riza Durmisi i aktion i lørdagens første playoffkamp. Tirsdag gælder det den altafgørende returkamp.
Marcus Berg og Riza Durmisi i aktion i lørdagens første playoffkamp. Tirsdag gælder det den altafgørende returkamp. Foto: Janerik Henriksson/AP


Danmark tabte lørdag den første EM-playoffkamp mod Sverige med 1-2 i Stockholm.

Tirsdag står de to hold over for hinanden i København i den afgørende kamp om en billet til næste års EM-slutrunde i Frankrig.

Herunder er et overblik over, hvordan det er gået i de dansk-svenske landskampe i landstræner Morten Olsens 15-årige regeringsperiode.

2015: Sverige-Danmark 2-1 (EM-kvalifikation). Nicolai Jørgensen scorede.

2014: Danmark-Sverige 1-0 (venskabskamp). Daniel Agger scorede.

2011: Danmark-Sverige 2-0 (venskabskamp). Nicklas Bendtner og Michael Krohn-Dehli scorede.

2009: Danmark-Sverige 1-0 (VM-kvalifikation). Jakob Poulsen scorede.

2009: Sverige-Danmark 0-1 (VM-kvalifikation). Thomas Kahlenberg scorede.

2007: Sverige-Danmark 0-0 (EM-kvalifikation).

2007: Danmark-Sverige 0-3* (EM-kvalifikation). Daniel Agger, Jon Dahl Tomasson og Leon Andreasen scorede til stillingen 3-3, men målene fik senere ingen betydning.

2004: Sverige-Danmark 2-2 (EM). Jon Dahl Tomasson scorede begge danske mål.

* Sverige blev tildelt sejr på skrivebordet, efter kampen blev afbrudt i det 88. minut ved stillingen 3-3, da en tilskuer som reaktion på Christian Poulsens udvisning og det dømte straffespark løb på banen og slog den tyske dommer Herbert Fandel. Uefas disciplinærkomité dømte efterfølgende Danmark som taber af kampen med 0-3.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.