FAKTA: Læs her om genbrugsvirksomheden Genan
Fra succes til nærmest bundløs gæld med tab for pensionsselskabet PKA og nu også flere storbanker.


* Pensionskassen PKA har overtaget magten i miljøvirksomheden Genan, der indsamler og genbruger gamle bildæk blandt andet til kunstgræs.

* Genan er verdens største virksomhed, der indsamler de gamle bildæk.

* Virksomheden har fire genbrugsfabrikker i Europa og verdens største fabrik til genbrug af dæk i Houston, Texas.

* I flere år er virksomheden en succes. Men så kommer det frem, at gælden i Genan er nærmest bundløs.

* Jyllands-Posten afslører, at pensionskassen PKA må nedskive en investering i Genan på en milliarder kroner til blot 200 millioner kroner.

* Avisen skriver, at Genan har lån for cirka 1,5 milliarder kroner.

* PKA har været medejer af Genan siden 1990'erne.

* PKA administrerer pensionsopsparinger på vegne af 260.000 ansatte i social- og sundhedssektoren, men har forsikret, at tabet ikke går ud over de garantier, som medlemmerne er stillet i udsigt.

* Store banker som Danske Bank, SEB og Handelsbanken nedskriver i stor stil på virksomhedens gæld.

Kilde: Jyllands-Posten, Genan med flere.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.