Fakta: Læs her, hvad ISS er
Den danske servicegigant ISS startede sit spæde liv som natvægterselskab i København i 1901.


I sit første år som børsnoteret virksomhed - i øvrigt for anden gang - er koncernen blevet trimmet og gælden refinansieret. Resultatet i 2014 blev på 1.041 millioner kroner mod et underskud på 397 millioner året før. Den globale omsætning var på 74,1 milliarder kroner.

* ISS Koncernen er en gammel dansk virksomhed, stiftet i København i 1901 uden navnet København-Frederiksberg Nattevagt. Det var et natvægterselskab, hvor 20 vagtmænd passede Københavns borgere.

* 38 år senere gik selskabet ind i rengøringsbranchen og stifter Det Danske Rengøringsselskab som et selvstændigt datterselskab til sikkerhedsfirmaet.

* Otte år efter danner man et datterselskab i Sverige - og siden går det slag i slag.

* I 1968 skifter selskabet navn til ISS. I første omgang står forkortelsen for International Service System, fra 2001 for Integrated Service Solutions - men i dag bruges det kun som akronym.

* I 1975 når omsætningen i selskabet op på en milliard kroner.

* ISS går på børsen første gang i 1977.

* 22 år efter i 2005 køber de to kapitalfonde EQT Partners og Goldman Sachs Capital Partners selskabet og afnoterer ISS på børsen. Det samlede antal medarbejdere er nu på 300.000.

* Siden da har ISS to gange forsøgt at komme tilbage på børsen. Den ene gang var i 2007 og senest i 2010. Men tredje gang var lykkens gang og i 2013 blev koncernen atter børsnoteret.

* ISS har vokset sig til at være verdens førende servicevirksomhed og tilbyder en bred vifte af serviceydelser, som rengøring, catering, sikkerhed og ejendomsservice.

* ISS beskæftiger flere end 510.000 ansatte i 75 lansde i Europa, Asien, Nordamerika, Latinamerika og Stillehavsområdet.

* ISS betjener tusindvis af kunder både i den private og offentlige sektor,

Kilde: ISS m.fl.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.