FAKTA: Intelligente vinger skaber energi
Et unikt dansk samarbejde har skabt en teknologi, så vindmøller kan høste mere vind i områder med mindre vind.


Danske vindmøllevirksomheder har sammen med forskere fra Aalborg Universitet skabt systemet Irotor, der skal gøre vindenergi billigere og konkurrencedygtigt med fossile brændstoffer.

Læs her om den nye teknologi:

* Bag det tværfaglige projekt står LM Wind Power, KK Wind Solutions, Polytech og Aalborg Universitet.

* Målet er med intelligente vinger at producere billigere energi fra vindmøller end fra kul og olie.

* Længden på vingerne har størst indflydelse på, hvor meget energi, der kan høstes fra vinden.

* Men længere vinger øger også udgifterne til vindmøllens konstruktion.

* Det kan undgås, hvis de lange vinger udstyres med sensorer, der kan registrere, når vejret skifter.

* Vingerne kan derefter indstille sig efter vinden, så de producerer optimalt, men ikke belaster konstruktionen i for voldsom blæst.

* Idéen om sensorer i vindmøllevinger er ikke ny men ofte strandet på, at møllen befinder sig i et barskt miljø, hvor den risikerer jævnligt at blive ramt af lynnedslag.

* Det er løst ved at udvikle en integreret sensor og lynbeskyttelsesteknologi.

Kilde: Innovationsfonden

/ritzau/


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.