Superligaen har i vinterpausen sagt farvel til en række profiler. Her er et udvalg af de største spillere, der har forladt Superligaen og nogle af dem, der er kommet ind.
Ud:
* Daniel Amartey (FCK) er solgt til Premier Leagues førerhold, Leicester.
* Erik Sviatchenko (FCM) er fortid i Midtjylland og tørner nu ud for skotske Celtic.
* Bruninho (FCN) er taget helt til Kina og spiller nu for Guangzhou R & F.
* Nicki Bille (Esbjerg) spiller nu for polske Lech Poznan.
Ind:
* Václav Kadlec skal i foråret lave mål for FCM, ligesom han tidligere har gjort for Sparta Prag og Eintracht Frankfurt.
* Erik Johansson er skiftet til FCK fra belgiske Gent og skal udfylde et hul i truppen efter Amarteys skifte.
* Nikolay Bodurov, der har spillet flere bulgarske landskampe, er hentet til FCM på en lejeaftale fra Fullham.
* Kamil Wilczek er hentet til Brøndby fra Serie A-klubben Carpi.
* Jesper Jørgensen er efter flere år i Belgien vendt tilbage til Esbjergs midtbane.
/ritzau/