Nationalbanken har onsdag valgt at fastholde sine forventninger til den økonomisk vækst.
Efter en kraftig nedjustering tidligere på året lyder prognosen for væksten i bruttonationalproduktet ligesom før på 0,8 procent i år og 1,7 procent næste år.
* De økonomiske vækstskøn er vigtige, fordi de blandt andet bliver brugt som pejlemærke til at føre økonomisk politik.
* Nationalbanken bruger blandt andet sine prognoser om dansk økonomi til at komme med kvalificerede anbefalinger til den danske økonomiske politik.
* Ud over Nationalbanken kommer en lang række andre aktører med prognoser, der indeholder forventninger til den økonomiske vækst.
* Regeringens økonomiske prognose hedder for eksempel "Økonomisk Redegørelse". Regeringen ventede i sin seneste prognose fra begyndelsen af september en vækst på 1,4 procent i år. Regeringen kommer med et nyt skøn torsdag.
* Regeringens finanslovforslag for næste år forudsætter en vækst i økonomien på 1,4 procent.
* Regeringen har på den baggrund regnet med et underskud på 60 milliarder kroner svarende til tre procent af bruttonationalproduktet, hvilket er det maksimalt tilladte i EU.
* Hvis den økonomiske udvikling ikke går som ventet, hænger budgettet ikke sammen, og regeringen risikerer dermed at overskride EU's regler med et større underskud end det tilladte.
* Det Økonomiske Råd, de større banker herhjemme, OECD, EU-Kommissionen og Den Internationale Valutafond, IMF, kommer også med prognoser flere gange om året.
* Kilde: Nationalbanken, Ritzau Finans.
/ritzau/
Kilder:
/ritzau/