Den nye apotekerlov forventes at falde på plads i næste uge. Med den bliver det slået fast, at det kun er farmaceuter, som må drive apoteker, og dermed sælge medicin i Danmark.
Reglerne, som ser således ud, forventes ikke at blive ændret synderligt:
*Man skal være uddannet farmaceut for at drive et apotek. Det kræver en fem-årig uddannelse fra enten Københavns Universitet eller Syddansk Universitet. En farmaceut, som driver et apotek, kaldes en apoteker.
*Det er Sundhedsstyrelsen, som bestemmer, hvor mange apoteker der er i Danmark, og hvor de skal ligge. Der er 221 apoteker i Danmark.
*Når et apotek bliver ledigt, så slår Sundhedsstyrelsen bevillingen op. Herefter kan farmaceuter søge, hvorefter Sundhedsstyrelsen afgør, hvem der får bevillingen.
Kilde: Apotekerforeningen
/ritzau/