FAKTA: Hvad er en britisk skyggeminister?
Britisk EU-farvel har resulteret i et oprør i Labours skyggekabinet. Men hvad er en skyggeminister egentlig?
Labour-leder, Jeremy Corbyn, er en presset mand, efter en række af hans såkaldte skyggeministre har forladt hans kabinet i protest.
Labour-leder, Jeremy Corbyn, er en presset mand, efter en række af hans såkaldte skyggeministre har forladt hans kabinet i protest. Foto: Isabel Infantes/AP


Mandag fortsatte masseflugten fra Labour-leder Jeremy Corbyns skyggekabinet, da yderligere fem medlemmer trak sig.

Dermed er kabinettet reduceret med i alt 17 politikere siden den skelsættende EU-afstemning.

Skyggeministrene kræver, at Labour-lederen Jeremy Corbyn trækker sig som formand for partiet.

Men hvad er en skyggeminister og et skyggekabinet egentlig for noget?

* Skyggekabinettet er en gruppe af udvalgte talsmænd fra den ledende del af oppositionen.

* Hvert medlem af skyggekabinettet kaldes en skyggeminister. Hver "minister" har et ansvarsområde. Det er også partiets bud på ministerposter i tilfælde af et magtskifte.

* I Danmark har vi ikke samme system. Her har oppositionen i Folketinget i stedet ordførere med hver sit ansvarsområde.

Kilde: www.parliament.uk

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.