FAKTA: Her kører IC4 og IC2-togene
Fredag falder der dom over DSB's problemtog, når en statusrapport bliver offentliggjort.


Fredag offentliggøres en ekstern undersøgelse af IC4- og IC2-togenes tilstand. Her er listen over de strækninger, som problemtogene kører på i dag.

* IC4 betjener samtlige afgange mellem Esbjerg og Aarhus, ligesom togene kører mellem Aarhus, Aalborg og Frederikshavn.

* Toget bruges også som et særligt lyntog, det såkaldte X-lyn, som på hverdage kører nogle få afgange mellem København og Aarhus med få stop undervejs.

* I Nordjylland kører IC4 på strækningen Aalborg-Frederikshavn og Aalborg Nærbane, som kører mellem Skørping og Lindholm.

* Det nyeste tiltag er, at IC4 kører på Nordvestbanen mellem København og Kalundborg.

* Endelig bruges toget som et særligt pendlertog med få stop mellem København og Slagelse.

* Ved udgangen af oktober var 68 af de 82 IC4 godkendt til passagerdrift. Det er dog kun 21 af disse, der på en gennemsnitlig dag indgår i køreplanen, mens 11 indgår i driftsreserven.

* IC2 bruges kun i meget begrænset omfang på strækningerne mellem Vejle, Fredericia og Kolding samt mellem Odense og Fredericia.

* 12 af de i alt 23 IC2-tog er godkendt til passagerkørsel, og på en gennemsnitlig dag indgår fire tog i køreplanen og et enkelt i reserven.

Kilde: DSB

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.