FAKTA: Her KL's sundhedspolitiske anbefalinger
KL kommer lørdag med 41 anbefalinger til at styrke det nære sundhedsvæsen. Læs mere her om hovedanbefalingerne
KL med formand Martin Damm i spidsen kom lørdag med 41 anbefalinger til at styrke det nære sundhedsvæsen i Danmark. Det kræver samarbejde fra regeringen, kommunerne, regionerne og andre aktører på sundhedsområdet. Arkivfoto.
KL med formand Martin Damm i spidsen kom lørdag med 41 anbefalinger til at styrke det nære sundhedsvæsen i Danmark. Det kræver samarbejde fra regeringen, kommunerne, regionerne og andre aktører på sundhedsområdet. Arkivfoto. Foto: NØRGAARD PEDERSEN TOBIAS/POLFOTO


Det nære sundhedsvæsen skal styrkes, mener KL, som derfor i et nyt sundhedsudspil "Sammen om sundhed" kommer med 41 konkrete anbefalinger til regeringen, kommunerne, regionerne og andre aktører på sundhedsområdet.

Hovedanbefalingerne er:

* Indsatsen for de ældre medicinske patienter skal løftes. Det kræver, at regeringen i den kommende plan for det nære sundhedsvæsen konkret beskriver, hvilke opgaver kommunerne fremover skal løfte, hvilke kompetencer, det kræver af for eksempel sygeplejersker og sosu-assistenter, og hvordan vi skal dimensionere indsatsen.

* Regeringen skal sikre bedre lægebetjening af borgere i kommunale tilbud for eksempel i form af fasttilknyttede læger på plejecentre og botilbud.

* Regeringen skal investere i sundhedshuse, som kan give borgere med især kronisk sygdom og behov for rehabilitering en klar indgang til sundhedstilbud, samt sikre bedre lægedækning i hele landet.

* Den nære psykiatri skal styrkes, så den ligestilles med det somatiske område.

* Sundhedsstyrelsen skal udarbejde en klar kronikerstrategi, der giver svar på, hvordan vi kan håndtere flere borgere med kronisk sygdom lokalt i kommuner og i almen praksis.

* Demensindsatsen skal styrkes blandt andet gennem kompetenceløft i kommunerne og forskning i effektive metoder til at afdække årsager til demens og til at forhale, at demens forværres.

* Sundhedsindsatsen for børn og unge skal styrkes, så vi blandt andet sikrer forebyggende tiltag over for spædbørn og børn i sårbare familier.

* Der skal sikres en bedre rehabilitering af kræftpatienter med klare mål og retningslinjer for, hvad et forløb i kommunen skal indeholde.

* Den kommunale medfinansiering skal justeres, så der skabes en større sammenhæng mellem kommunernes muligheder for at påvirke forbruget af ydelser og graden af medfinansiering.

* Kommunerne skal fortsat medvirke til udviklingen af standarder og retningslinjer for at sikre en mere ensartet praksis i kommunerne baseret på bedste viden.

Kilder: KL

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.