Kasper Hjulmand blev tirsdag fyret som cheftræner for Mainz i Bundesligaen. Her er nogle af de sandsynlige årsager til fyringen.
---- ---- ---- ----
* Mainz har kun vundet én af klubbens seneste 13 kampe i Bundesligaen. Samlet har Mainz kun vundet fire gange i 21 kampe i Bundesligaen.
* På grund af de manglende sejre ligger Mainz placeret som femtesidst i Bundesligaen med 22 point. Klubben ligger et point over nedrykningsstregen.
* Mainz røg tidligt i sæsonen ud af den tyske pokalturnering med et nederlag til Chemnitzer FC fra den tredjebedste række.
* Mainz blev desuden elimineret i Europa League-kvalifikationen af græske Asteras Tripolis.
/ritzau/