FAKTA: Her er gerningsmandens våben
Våbnet, der blev brugt ved skyderiet ved Krudttønden, var et M95-gevær, der også bruges af det danske forsvar.


Gerningsmandens våben ved lørdagens skyderi ved Krudttønden var et M95-gevær. Det anvendte våben tilhørte Hjemmeværnet, men var blevet stjålet ved et hjemmerøveri.

Fakta om M95:

- Geværet er én meter langt og vejer 3,2 kilo.

- Geværet kan affyre 700-900 skud i minuttet.

- Geværet kan ramme på omkring 300-500 meters afstand, afhængigt af, hvor stort målet er, og hvor dygtig skytten er.

- Geværet er som standard udstyret med en sigtekikkert.

- Geværet er produceret af det canadiske firma Diemaco, der i dag er opkøbt af Colt.

- Geværet er en udvikling af M16-geværet, som amerikanske soldater brugte i Vietnamkrigen.

- Danmarks indførelse af geværet i 1995 kom som en del af en udvikling i Nato, hvor man gik over til geværer, der bruger en mindre størrelse ammunition.

Kilder: dr.dk, forsvaret.dk, nationalmuseet.dk

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.