FAKTA: Her er Chrstianias seks hash-sager
I alt skal 77 personer have deres dom i det store sagskompleks om organiseret hashhandel på Christiania.
Pusher Street på Christiania. I den anden af i alt seks sager om salg af hash i Pusherstreet på Christiania er 16 personer idømt fængsel. /ritzau/ (Peter Hove Olesen/POLFOTO/arkiv)
Pusher Street på Christiania. I den anden af i alt seks sager om salg af hash i Pusherstreet på Christiania er 16 personer idømt fængsel. /ritzau/ (Peter Hove Olesen/POLFOTO/arkiv) Foto: HOVE OLESEN PETER/POLFOTO


Københavns Politi gennemførte 13. marts sidste år en storstilet aktion under kodeordet "Nordlys" rettet mod det organiserede salg af hash og leverance af hash til Pusher Street på Christiania.

Det resulterede i anholdelser af cirka 80 mænd og kvinder, og siden valgte politiet at rejse i alt syv straffesager, hvoraf de seks beskæftiger sig med salg fra forskellige boder.

I denne uge afsluttes fem af de seks sager. Tidligere på året faldt der dom i den første.

* 13. februar dømmes syv mænd og tre kvinder i den første af de seks sager. De straffes samlet med fængsel i 23 år og seks måneder.

* 23. marts kendes 16 mænd skyldige i organiseret hashsalg. Samlet får mændene fængselsstraffe på 47 år og tre måneder.

* 24. marts er turen kommet til 13 mænd, der idømmes fængselsstraffe på op til tre år for hashsalg eller for at have arbejdet som såkaldte bodmedarbejdere. Tilsammen er der tale om 29 år og ni måneders fængsel.

* Resten af ugen afsiges der hver dag dom i de resterende tre sager.

* Onsdag får 12 deres dom, torsdag er der dom i sagen mod 16, og fredag sluttes af med de sidste 10 domme.

Kilder: Ritzau

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.