Bang & Olufsen har meddelt, at selskabet tager nogle væsentlige skridt for at reducere omkostningerne, særligt i sin AV-forretning.
Ændringerne medfører ifølge selskabet en reduktion på cirka 125 fuldtidsansatte, hvoraf hovedparten er i AV-forretningsområdet.
Her er en række fakta om radio- og tv-producenten:
* Bang & Olufsen havde ved udgangen af regnskabsåret 2013/14 i alt 2347 medarbejdere.
*Selskabet blev grundlagt i Struer, Danmark, i 1925 af Peter Bang og Svend Olufsen.
* Bang & Olufsen er opbygget med to forretningsområder: Business-to-Consumer (B2C) og Business-to-Business (B2B).
* B2C-forretningsområdet består af AV og B&O PLAY. AV dækker over audio- og videoprodukter solgt under Bang & Olufsen brandet i mere end 700 butikker.
* B&O PLAY brandet leverer stand-alone, bærbare produkter, der bliver distribueret gennem Bang & Olufsens butikker, såvel som gennem tredjepartsforhandlere og online.
* B2B-forretningsområdet består af Automotive og ICEpower.
* Automotive omfatter udvikling, produktion og salg af eksklusive lydsystemer til biler i det øvre segment.
* ICEpower beskæftiger sig med udvikling, produktion og salg af kompakte, digitale forstærkerenheder.
Kilde: Bang & Olufsen.
/ritzau/