FAKTA: Her dør verdens flygtninge på farefulde rejser
Drømmen om et bedre liv koster tusindvis af mennesker livet. Særligt Middelhavet er farlig for migranter.


Mennesker verden over søger hvert år væk fra fattigdom mod velstående regioner som Europa og USA. Men tusindvis når aldrig frem til den ønskede destination. I stedet bliver de en del af en tragisk statistik.

I alt 4077 mennesker har på verdensplan mistet livet på deres migrantrejse fra januar til september i år.

Få her et overblik over, hvor flest flygtninge mister livet i forsøget på at krydse blandt andet ørkener og hav.

* Middelhavet: 3072 døde

* Østafrika: 251 døde

* Grænsen mellem USA og Mexico: 230 døde

* Den Bengalske Bugt: 205 døde

* Afrikas Horn: 123 døde

* Sydøstasien: 70 døde

* Sahara: 56 døde

* Caribien: 45 døde

* Sydafrika: 17 døde

* Europa (andre steder end Middelhavet): Syv døde

* Indien: En død

Kilde: Rapporten "Livsfarlige Rejser" fra Den Internationale Organisation for Migration

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.