FAKTA: Hash er blevet hard core
Hash er som følge af dyrkning under optimale betingelser i skunkfarme blevet stadigt stærkere og farligere.


* THC er det centrale, psykoaktive stof tetrahydrocannabinol i hash.

* Cannabis, skunk, hash og marihuana er alt sammen betegnelser og slang for cannabisplanten og dens produkter.

* Skunk forbindes især med en forædlet plante med et ekstra højt indhold af THC.

* THC-indholdet i dansk hash er målt til 28 procent. Tidligere målinger har varieret mellem 8-13 procent. I 2012 observerede de retskemiske afdelinger en stigning til 18 procent.

* Internationalt meldes der også om stigende kvalitet i hash.

* Siden 2008 har dansk politi afsløret og beslaglagt et større antal skunkfarme. Tendensen spottes også i andre europæiske lande.

Kilder: Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.