FAKTA: Gravides sygefravær
Kvalme, lændesmerter og andre gener får et stigende antal gravide til at sygemelde sig.


Når en kvindelig ansat fortæller, at hun venter barn, skal arbejdsgiveren indstille sig på at komme til at mangle hende før barslen. En ny telefonlinje "Virksomhedsjordemoderen" skal hjælpe gravide med at skelne mellem småskavanker og mere alvorlige graviditetsgener.

Læs her om gravides sygefravær:

* Gravide har i gennemsnit 48 sygedage. Det svarer til, at der hver dag er 4000 sygemeldte gravide. Nogle er syge i længere tid, andre i kortere.

* Det er en stigning på fem procent på fem år.

* Gravide har tre gange så mange sygedage som andre kvinder.

* Flest sygemeldte er der i disse brancher: Træindustri, landbrug, kemisk industri, plastindustri, detailhandel og hotel- og restauranter.

Kilder: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Opgørelsen stammer fra 2007. Der er ikke nyere tal.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.