FAKTA: Gode råd til sommerens flyrejsende
Tjek ind hjemmefra, pak håndbagagen korrekt og kom til tiden, lyder nogle af rådene fra Københavns Lufthavn.


Sommerens mange flyrejsende kan selv være med til at afværge lange køer i lufthavnen. Københavns Lufthavn har følgende råd til passagerne:

* Tjek ind hjemmefra.

* Forbered dig hjemmefra på tjekket ved security-kontrollen og pak håndbagagen rigtigt (ingen væske over 100 ml, ingen knive, lightergas og andet, der ville kunne bruges som våben. Tjek listen på cph.dk).

* Kom til tiden (to timer før rejser i Europa, tre timer på længere rejser).

* Du kan selv skanne dit boardingkort ved E-gates lige før sikkerhedskontrollen.

* I køen til sikkerhedskontrollen: Tøm lommerne, tag dit bælte og ur af og læg det i bakken sammen med toiletartikler, laptops, tablets og mobiltelefoner.

Kilder: Københavns Lufthavn

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.