FAKTA: Disse retsakter skal danskerne stemme om
Siger danskerne ja til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, tiltræder Danmark flere retsakter.
Danskerne skal stemme om retsforbeholdet 3. december. Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, anbefaler et ja.
Danskerne skal stemme om retsforbeholdet 3. december. Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, anbefaler et ja. Foto: CASPER DALHOFF/POLFOTO


Her er den pakke af retsakter, som Socialdemokraterne, Venstre, De Radikale, SF og De Konservative vil bede danskerne om at stemme ja til ved det kommende folkeafstemning om EU-retsforbeholdet 3. december:

* Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager. Direktivet etablerer et samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale i straffesager på tværs af grænserne.

* Direktivet om den europæiske beskyttelsesordre og forordningen om den civilretslige beskyttelsesordre. Det giver blandt andet mulighed for, at et polititilhold i eksempelvis Danmark også gælder i et andet EU-land, hvis man flytter.

* Menneskehandelsdirektivet. Det indeholder blandt andet minimumregler for, hvilke handlinger vedrørende menneskehandel der skal være strafbare, og hvad straffene skal være.

* Direktivet om seksuelt misbrug af børn. Det indeholder blandt andet minimumregler for, hvilke handlinger der skal være strafbare, og hvad straffene skal være.

* Cybercrime-direktivet. Direktivet indeholder minimumregler for, hvilke handlinger vedrørende cybercrime der skal være strafbare, og hvad straffene skal være.

* Direktivet om markedsmisbrug. Det indeholder minimumregler for, hvad der er strafbart som markedsmisbrug, og hvad straffene skal være.

* Direktivet om falskmøntneri. Det indeholder minimumregler for, hvad der er strafbart som falskmøntneri, og hvad straffene skal være.

* Konkursforordningen. Den gør det lettere for kuratorer at indhente aktiver i konkursbo i andre EU-lande. Samtidig får kreditorer også lettere adgang til at blive bekendt med insolvensbehandlinger i andre medlemsstater.

* Bevisoptagelsesforordningen. Forordningen har til formål at gøre det nemmere og hurtigere for domstolene at gennemføre bevisoptagelser i andre medlemsstater.

* Betalingspåkravsforordningen. Forordningen har til formål at forenkle og fremskynde grænseoverskridende sager om ubestridte pengekrav og nedbringe sagsomkostningerne.

* Småkravsforordningen. Forordningen har til formål at forenkle behandlingen af grænseoverskridende tvister om mindre krav med en værdi på højst 2000 euro på det civil- og handelsretslige område og nedbringe omkostningerne.

* Forordningen om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav. Forordningen skal gøre det lettere at for borgere og virksomheder at inddrive ubestridte krav. Forordningen kan dog omvendt også ramme danske borgere og virksomheder, fordi den indeholder færre muligheder for at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse.

* Mæglingsdirektivet. Direktivet indeholder minimumstandarder for de enkelte medlemsstaters regulering af mægling, og det pålægger medlemsstaterne at fremme mægling til at løse konflikter.

* Rom I-forordningen om lovvalg inden for kontrakt. Samt Rom II-forordningen om lovvalg uden for kontrakt. De to forordninger indeholder regler for, hvilken lovgivning der skal anvendes i sager. Reglerne skal gøre det lettere for borgere og virksomheder at kende retstilstanden.

* Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalgsregler. Forordningen giver i visse tilfælde medlemsstaterne mulighed for at indgå bilaterale aftaler med tredjelande om, hvilke lovgivning der skal anvendes.

* Arveretsforordningen. Forordningen har til formål at forenkle behandlingen af arvesager med et grænseoverskridende element.

* Bruxelles IIa-forordningen. Forordningen har til formål at forenkle og effektivisere behandlingen af sager om forældremyndighed, samvær og barnebortførelse samt separation og skilsmisse.

* Underholdspligtsforordningen. Forordningen skal gøre det lettere at inddrive eksempelvis børnebidrag i andre EU-lande og forbedre mulighederne for at få fri proces til inddrivelsessager.

* Forordningen om bilaterale familieretslige aftaler. Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at indgå bilaterale aftaler med tredjelande om, hvordan man skal behandle sager om eksempelvis forældremyndighed og børnebidrag.

* Kontosikringsforordningen. Forordningen har til formål at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og handelsretslige område. Konkret indfører forordningen en selvstændig europæisk procedure, som i visse sager gør det muligt for en kreditor at opnå en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender.

Kilde: Ja-partiernes aftale om afstemningen: "Aftale om tilvalg af retsakter på området for retslige og indre anliggender".

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.