FAKTA: Det skal grøn milliard på finansloven gå til
Regeringen, SF og Enhedslisten har aftalt at øremærke over en milliard kroner til grøn omstilling på finanslov


Regeringen har onsdag aften landet en delaftale om miljø, klima og energi med SF og Enhedslisten til næste års finanslov, som er betinget af en samlet rød aftale om finansloven.

Se her, hvad nogle af de 1,045 milliarder kroner, der de næste fire år er øremærket til den grønne omstilling, skal gå til:

* Styrket naturindsats: 30 millioner kroner årligt i 2015 og 2016, 21 millioner kroner i 2017 og 25,5 millioner kroner i 2018

* Styrket økologiindsats: 30 millioner kroner årligt i perioden

* Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram (Mudp): 20 millioner kroner årligt i perioden. Heraf målrettes 10 millioner kroner i 2017 og 2018 bæredygtigt byggeri

* Grøn omstillingsfond: 10 millioner kroner årligt i 2015 og 2016 samt 20 millioner kroner årligt i 2017 og 2018. Heraf målrettes 10 millioner kroner årligt initiativer, der styrker udviklingen af cirkulær økonomi og deleøkonomi

* Udvikling af grønt nationalregnskab: 4,5 millioner kroner årligt i perioden 2015-2017

* Biodiversitetsgårde: 2,5 millioner kroner årligt i perioden

* Styrkelse af indsatsen for test af sprøjtemidler: To millioner kroner årligt i perioden

* Undersøgelse af mikroplast: En million kroner årligt i 2015 og 2016

* Pilotprojekter med store varmepumper: 27,5 millioner kroner i 2015 og 27,7 millioner kroner i 2016

* Pulje til fremme af geotermi: 20,3 millioner kroner i 2015, 21,3 millioner kroner i 2016 og 19,3 millioner kroner i 2017

* Rejsehold til fremme af store varmepumper: Fire millioner kroner årligt i perioden 2015-2017

* Oplysning og rådgivning: 10 millioner kroner årligt i 2015 og 2016. Heraf anvendes fem millioner kroner til lokal rådgivning vedrørende energibesparelser og fem millioner kroner til oplysning om omstilling af energisystemet

(Kilde: Miljøministeriet)

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.