FAKTA: Det skal du gøre, hvis du bliver bidt af en flåt
Med sommerens komme er flåtsæsonen over os. Og med flåten følger risikoen for at blive syg.
Risikoen for flåtbid øges i skovområder, hvor insektet trives. Ved mere end 98 % af alle flåtbid, er der ingen smitteoverførsel, og man bliver ikke syg, men smittes man, vises det oftest ved et rødligt udslæt.
Risikoen for flåtbid øges i skovområder, hvor insektet trives. Ved mere end 98 % af alle flåtbid, er der ingen smitteoverførsel, og man bliver ikke syg, men smittes man, vises det oftest ved et rødligt udslæt. Foto: FINN FRANDSEN/POLFOTO


Danskerne bruger blandt andet deres sommerferie på at tage i skoven og det øger risikoen for et sammenstød med flåter, der gemmer sig på fugtige steder med græs, buske, krat og åben skov med rådyr.

Flåten kan fjernes med en pincet eller brug af neglene og skal enten trækkes direkte ud eller vrides langsomt ud af huden. Her er fem hurtige om flåten:

* Langt de fleste flåtbid er ufarlige. Ved mere end 98 % af alle flåtbid, er der ingen smitteoverførsel, og man bliver ikke syg.

* Det kræver som regel, at flåten sidder fast i mere end 24 timer, før der er risiko for at blive smittet. I sjældne tilfælde kan sygdommen dog overføres hurtigere.

* Hvis man er blevet smittet ved et flåtbid, kan der komme et udslæt på huden rundt om bidstedet. Det kommer som regel fra to til fire uger efter, at man er blevet bidt

* Kommer der et rødt udslæt, som breder sig ud fra bidstedet, skal man kontakte sin læge. Hvis det sker, vil lægen skrive en recept på en antibiotikakur, som vil helbrede tilstanden.

Kilder: Sundhed.dk

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.