Danmarks Statistik har opgjort Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) for 2014 og er nået frem til, at det voksede med 1,0 procent i forhold til 2013.
Et lands samlede økonomi måles i bruttonationalproduktet. Det er et tal, der viser, hvordan væksten har det.
FN har opstillet nogle kriterier for opgørelsen af BNP, og da man følger disse i de fleste lande, bliver det muligt at sammenligne de enkelte landes økonomier med hinanden.
BNP er et mål for værdien af den samlede arbejdsindsats i et land - eller den samlede værdi af landets produktion i løbet af et år, fratrukket udgiften til råvarer og hjælpestoffer.
BNP er med andre ord et mål for aktivitetsniveauet i økonomien.
Det danske BNP-tal viser derfor, om Danmarks økonomi vokser eller skrumper.
Efter at have haft negativ vækst i 2012 og 2013 ser dansk økonomi altså ud til at være på rette sport igen.
Kilder: Danmarks Statistik med flere.
/ritzau/