FAKTA: Det europæiske semester
EU-Kommissionens økonomiske prognoser indgår i EU's europæiske semester, der overvåger medlemslandenes økonomi
EU-kommissionens har torsdag fremlagt sin efterårsprognose. Her kan man læse, at Danmark i 2015 overtræder budgetloftet.
EU-kommissionens har torsdag fremlagt sin efterårsprognose. Her kan man læse, at Danmark i 2015 overtræder budgetloftet. Foto: Francisco Seco/AP


EU-Kommissionen har torsdag offentliggjort sin økonomiske efterårsprognose, der er et fast element i det europæiske semester.

Det europæiske semester er et EU-program, der er indført i 2010 i kølvandet på den økonomiske krise for at sikre en mere systematisk overvågning og koordinering af EU-landenes nationale budgetter og økonomiske politik.

Det europæiske semester følger sin helt egen kalender, der skal gøre det nemmere at diskutere en fælles økonomisk strategi og fra centralt hold at holde øje med, hvordan det går.

Følgende er nogle af nøgledatoerne for det indeværende europæiske semester:

- 4. november 2015: Kommissionen offentliggør sin økonomiske efterårsprognose og den årlige vækstundersøgelse samt kommenterede eurolandenes budgetplaner.

- 5. februar 2016: Kommissionens økonomiske vinterprognose.

- 25. februar: Kommissionens endelige vurdering af eurolandenes budgetplaner.

- 26. februar: Kommissionens dybere analyse af samtlige EU-landes økonomi og vurdering af, hvor der er uforholdsmæssigt store underskud, der kræver særlig overvågning.

- Marts til maj: Medlemslandene indsender deres konvergens- og reformprogrammer til EU-Kommissionen.

- 5. maj: Kommissionen offentliggør sin forårsprognose.

- Senere i maj: EU-Kommissionen kommer med konkrete anbefalinger til samtlige EU-lande.

- Juni: Først skal økonomi- og finansministrene og siden stats- og regeringscheferne diskutere og godkende kommissionens anbefalinger og konklusioner som afslutning på dette års europæiske semester.

Kilde: EU-Kommissionen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.