FAKTA: Det er Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Lønmodtagernes Dyrtidsfond er fra slutningen af 1970'erne. Fonden har en pengetank på over 54 milliarder.


Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) forvalter på vegne af knap 730.000 medlemmer en formue med en samlet markedsværdi på 54,5 milliarder kroner. Regeringen vil nu fremrykke beskatningen af disse pensionskroner for medlemmer, der er over 60 år.

* Midlerne stammer fra en indbetaling på 7,7 milliarder kroner, som LD i 1980 modtog fra staten, og som udgjorde de indefrosne dyrtidsportioner fra 1977-1979.

* For en lønmodtager, der var fuldtidsansat i perioden fra 1977-79, blev der til LD indbetalt et beløb på 4368 kroner.

* Dette beløb var, for et medlem, der ikke har valgt investeringspuljer, vokset til over 123.000 kroner pr. 30. juni 2014.

* Beløbet udbetales som en engangssum, når medlemmet ønsker det, og efter at medlemmet er fyldt 60 år.

* LD har siden etableringen i 1980 og frem til midten af 2014 udbetalt/overført over 59,8 milliarder kroner til 1,8 millioner medlemmer.

Kilde: Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.