FAKTA: Det danske affald ingen vil kendes ved
Spørgsmålet om, hvad der skal ske med det danske atomaffald, er igen blusset op efter kritik fra udlandet.


Den danske stat leder et efter et egnet sted at placere over 5000 kubikmeter atomaffald. Den danske plan har ført til kritik fra flere af vores nabolande.

Her er et overblik over sagen:

* En politisk aftale fra 2002 betyder, at Sundhedsministeriet arbejder på at finde ud af, hvor man skal gøre af 5000-10.000 kubikmeter lav- og mellemradioaktivt affald fra DTU Risø (tidligere Forsøgsstation Risø, red.).

* Der er tre muligheder for en løsning: 1) Etablering af et dansk slutdepot, 2) Eksport af alt affald til udlandet, 3) Etablering af et midlertidigt affaldslager i Danmark.

* Fem kommuner er blevet udpeget til at kunne lægge jord til affaldet:

Det er Bornholm, Lolland, Kerteminde, Skive og Struer. Ingen af dem ønsker selv at tage imod affaldet, men opfordrer i stedet staten til at lave et overjordisk mellemdepot.

* Foruden de store mængder af lav- og mellemradioaktivt atomaffald skal der findes en løsning på, hvordan man slipper af med 233 kilo højradioaktivt affald, som er den farligste del af affaldet fra Risø. Affaldet består primært af brugte brændselstave.

* Forsøg på at eksportere det højradioaktive affald til andre lande er hidtil mislykkedes. Opgaven ligger i Udenrigsministeriet.

* En politisk beslutning om det danske atomaffalds skæbne er ifølge fagbladet Ingeniøren udskudt til efter næste folketingsvalg.

Kilde: Sundhedsministeriet, Ingeniøren

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.