FAKTA: Det betyder transportøransvar
Støjberg har informeret Bruxelles om, at man vil indføre transportøransvar, hvis det bliver nødvendigt.


Danmark er parat til at indføre transportøransvar, hvis man skønner, det er nødvendigt.

Det har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) gjort klart for EU-Kommissionen og nabolandene Sverige og Tyskland på et møde i Bruxelles.

* Et flertal i Folketinget vedtog en lov om det såkaldte transportøransvar i december.

* Det skal sikre, at trafikoperatører - som eksempel tog-, bus- og færgeselskaber - der fragter passagerer på tværs af de danske grænser, kontrollerer "rejselegitimation og visum" for udlændinge under midlertidig grænsekontrol.

* Transporterer operatørerne passagerer uden legitimation og visum til Danmark fra et andet Schengen-land, skal de kunne straffes.

* Transportøransvar gælder også i Norge og Sverige.

* Forslaget om transportøransvar blev hastebehandlet og vedtaget af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og SF stemte imod.

Kilde: Skriftlig fremsættelse af L 74

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.