FAKTA: Derfor skal danskerne stemme om retsforbeholdet
Danskerne skal 3. december stemme om retsforbeholdet. Hovedårsagen er det fortsatte samarbejde i Europol.
Ja-partierne i forbindelse med folkeafstemningen om retsforbeholdet består af V, S, De Radikale, SF, De Konservative og Alternativet.
Ja-partierne i forbindelse med folkeafstemningen om retsforbeholdet består af V, S, De Radikale, SF, De Konservative og Alternativet. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


* Retsforbeholdet var et af de fire forbehold, som blev forhandlet på plads med EU på et EU-topmøde i den skotske by Edinburgh i december 1992, efter at danskerne havde stemt nej til den såkaldte Maastricht-traktat ved folkeafstemningen 2. juni 1992.

* Maastricht-traktaten og de fire forbehold blev efterfølgende godkendt af danskerne ved folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen 18. maj 1993. De tre andre forbehold er forsvarsforbeholdet, forbeholdet over for euroen og forbeholdet over for unionsborgerskab.

* Retsforbeholdet omhandler opgaver, der i EU's medlemslande ofte varetages af politiet og de retslige myndigheder.

* Det handler blandt andet om samarbejdet på udlændingeområdet, samarbejdet vedrørende grænsekontrollen, det politi- og strafferetslige samarbejde og det civilretslige samarbejde.

* Nye regler betyder, at Danmark risikerer at skulle forlade det europæiske politisamarbejde i Europol på grund af retsforbeholdet. Det er ifølge ja-partierne S, V, R, SF og K hovedårsagen til, at de nu ønsker et ja til at omdanne retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning.

* Alternativet vil også anbefale et ja, men ønsker ikke at være en del af kredsen af ja-partier, som har lavet aftalen om folkeafstemningen. Partiet ser det som et problem, at det er de fem ja-partier, der i deres aftale har bestemt, hvilke dele af samarbejdet Danmark skal med i.

* Europol-samarbejdet omhandler blandt andet en tværnational indsats over for narkotikahandel, menneskehandel, illegal indvandring, hvidvaskning af penge samt terrorbekæmpelse.

* Tilvalgsordningen vil betyde, at Danmark kan sige ja til være med i Europol-samarbejdet og omkring 20 andre områder, mens man siger nej til andre ting, der også tidligere var omfattet af retsforbeholdet.

* Det betyder først og fremmest, at Danmark ikke skal være med i EU's fælles asyl- og indvandringspolitik, selvom danskerne ved folkeafstemningen siger ja til at erstatte retsforholdet med en tilvalgsordning.

* Nej-partierne DF, LA og EL afviser, at det er nødvendigt at ændre på retsforbeholdet, hvis Danmark skulle ønske at fortsætte i Europol-samarbejdet. Danmark kan beholde retsforbeholdet og gøre som eksempelvis Norge og Schweiz, der er med i Europol via en såkaldt parallelaftale, lyder det.

Kilder: EU-Oplysningen og "Aftale om tilvalg af retsakter på området for retslige og indre anliggender".

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.