FAKTA: Der er flere millioner stjerner i en galakse
Universet rummer 2000 milliarder galakser, viser forskning. Det er ti gange flere, end man hidtil har troet.
En galakse er en samling af stjerner. En typisk galakse indeholder flere hundrede milliarder stjerner (arkivfoto)
En galakse er en samling af stjerner. En typisk galakse indeholder flere hundrede milliarder stjerner (arkivfoto) Foto: Hubble / Nasa/Scanpix


Ny forskning viser, at antallet af galakser i universet er ti gange så højt, som man tidligere har antaget, skriver Ingeniøren.

Ifølge en britisk forskergruppe fra Notthingham University, der har brugt et rumteleskop til at observere stjernerne, er der 2000 galakser i universet.

Her kan du blive klogere på, hvad en galakse er.

* En galakse er en samling af stjerner. En typisk galakse indeholder flere hundrede milliarder stjerner.

* Stjerner er enorme kugler af gas, og i deres glohede indre foregår kernereaktioner, hvor atomkerner smelter sammen og frigiver energi. Energien er kilde til stjernernes lys og varme.

* Stjernerne i galaksen bliver holdt sammen af tyngdekraften.

* De fleste af de galakser, vi ser i dag, er mindst 10 milliarder år gamle. Det vil sige, at de har eksisteret i størstedelen af universets levetid.

* Astronomerne mener, at alle galakser er dannet i samme periode i universets historie, men de ved endnu ikke, præcis hvordan det foregik.

* Man inddeler galakser i spiralgalakser, bjælke galakser, elliptiske galakser og irregulære galakser.

* Mælkevejen er en spiralgalakse. Den indeholder flere hundrede milliarder stjerner foruden Solen.

* I mange spiralgalakser findes der en del gas mellem stjernerne. Det er denne gas, stjerner dannes af, og i galakser med meget gas bliver der stadig dannet nye stjerner.

* Der kan være flere planetsystemer i en galakse. Forskningen viser, at der stort set er planeter om hver eneste stjerne.

* I populær tale bliver en stjerne med tilhørende planeter kaldt et solsystem, fordi Solen er navnet på den stjerne, som planeten Jorden kredser om.

Kilder: Tycho Brahe Planetarium og DTU Space, institut for Rumforskning og -teknologi.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.