FAKTA: De to demokratiske præsidentkandidater
Hillary Clinton og Bernie Sanders er de to, der går efter at blive Demokraternes præsidentbud.
Hillary Clinton og Bernie Sanders håber hver især at blive valgt til Demokraternes præsidentkandidat i USA.
Hillary Clinton og Bernie Sanders håber hver især at blive valgt til Demokraternes præsidentkandidat i USA. Foto: Carlos Osorio/AP


To personer dyster om at blive Demokraternes bud på, hvem der skal afløse Barack Obama i Det Hvide Hus næste år.

Bliv lidt klogere på dem her:

* Hillary Clinton, 68 år. Tidligere udenrigsminister under præsident Barack Obama, tidligere senator i New York. Gift med tidligere præsident Bill Clinton og var derfor USA's førstedame i otte år - fra 1993 til 2001.

* Bernie Sanders, 74 år. Senator fra Vermont. Tidligere borgmester i Burlington, Vermont. Har betegnet sig selv som demokratisk socialist med den skandinaviske velfærdsstat som forbillede.

Kilder: The New York Times, The Washington Post

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.