Storbritannien er hjem for to EU-agenturer, men de skal flyttes fra London, inden briterne forlader EU.
Der er tale om henholdsvis Det Europæiske Lægemiddelagentur og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed:
* Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er blandt andet ansvarlig for at vurdere ansøgninger om nye lægemidler og overvåge de eksisterende på vegne af EU-landene. EMA har omkring 900 ansatte, og Danmark er et af en række lande, som håber at få agenturet.
* Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal skabe en fælles ramme for regulering og tilsyn i hele EU's banksektor. EBA er mest kendt for at lave stresstest, hvor de europæiske bankers styrke bliver testet. EBA har 154 ansatte.
Kilder: EU-Kommissionen, AFP.
/ritzau/