FAKTA: Dagens etape i Tour de France
Touren går i gang. 1. etape er en dag for sprinterne.
Sprinteren André Greipel er blandt favoritterne på første Tour de France-etape.
Sprinteren André Greipel er blandt favoritterne på første Tour de France-etape. Foto: Luca Zennaro/AP


Fakta om 1. etape:

Mont-Saint-Michel til Utah Beach (Sainte-Marie-du-Mont), 188 kilometer

Beskrivelse:

Tour de France åbner med flad etape, som ligger godt til sprinterne. Etapen er flad og relativt ligetil. Dog skal både topsprinterne og favoritterne til den samlede sejr være opmærksomme på vind og vejr. Størstedelen af etapen går nemlig langs kysten, hvor splittelse i feltet på grund af sidevind kan komme i spil. Etapens afslutning er flad som en pandekage, og hvis ellers feltet stadig er samlet, virker en sprinterafslutning uundgåelig.

Vidste du at ...

... Rytterne åbner Touren med et historisk møde med fortiden. Madeleine-stranden var under kodenavnet "Utah Beach" et af fem landgangspunkter på D-Day under Anden Verdenskrig. Det er første gang, at der er Tour-målby her.

Hold øje med:

Marcel Kittel

André Greipel

Alexander Kristoff

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.