FAKTA: Dagens etape i Tour de France
Onsdagens 5. etape byder på 189,5 kilometer i relativt fladt terræn, og der er lagt op til en sprinteretape.


Fakta om 5. etape

Arras-Amiens, 189,5 kilometer

Beskrivelse:

Efter en hektisk og dramatisk brostensetape kan rytterne igen slappe lidt mere af på onsdagens fladere etape fra den franske by Arras til Amiens, der var forfatteren Jules Vernes hjemby.

Nogle ryttere vil rulle stille og roligt igennem ruten og forsøge at samle lidt kræfter til de kommende etaper, mens andre vil forsøge at gå i udbrud.

Sprinterholdene vil ikke give mange minutters snor til udbryderne, og der er i den grad lagt op til en massespurt, når det hele skal afgøres.

Vidste du at ...

Startbyen Arras også var startby i 1991 på 6. etape, og dengang vandt tempospecialisten Thierry Marie etapen efter et soloudbrud på hele 234 kilometer. Det er det næstlængste udbrud i Tour-historien. Franskmanden Thierry Marie kom ind over målstregen i Le Havre godt to minutter før forfølgerne.

Hold øje med:

Mark Cavendish (Etixx-Quick-Step)

Alexander Kristoff (Katusha)

André Greipel (Lotto Soudal)

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.