FAKTA: Dagens etape i Tour de France
Tour de France 2015 åbnes lørdag i hollandske Utrecht med en enkeltstart, der har Tony Martin som favorit.


1. etape i årets Tour de France er en enkeltstart på 13,8 kilometer, hvor der ud over vigtige sekunder favoritterne imellem køres om retten til at køre i gult på 2. etape.

Fakta om 1. etape:

Utrecht-Utrecht, 13,8 kilometer enkeltstart

Beskrivelse:

En rendyrket enkeltstartsrute, der er flad som en pandekage, og hvor de største tempospecialister skal køre om sejren.

Den helt store favorit er Tony Martin fra Etixx-Quick-Step, og det vil være en gigantisk skuffelse for holdet, hvis ikke verdensmesteren i enkeltstart fra 2011, 2012 og 2013 formår at køre sig til etapesejr og retten til at bære den gule trøje søndag.

Vidste du at ...

Tony Martin aldrig har kørt i den gule førertrøje i Tour de France. Senest Touren åbnede med en enkeltstart var i 2012, og ved den lejlighed kørte Fabian Cancellara sig i gult på førstedagen ...

Hold øje med:

Tony Martin

Fabian Cancellara

Tom Dumoulin

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.