FAKTA: Brud på interne regler koster Lundbeck-job
Lundbeck står uden direktør, efter den nu tidligere brød virksomhedens egne regler i forbindelse med aktiegave


Ulf Wiinberg forlod mandag sin direktørpost i medicinalselskabet Lundbeck. Årsagen er, at han ikke har fortalt bestyrelsen om en aktiegave, han fik i 2013.

Wiinberg havde ikke fået bestyrelsens forhåndsgodkendelse til at modtage aktier biotekvirksomheden Stratified Medical Ltd. fra dennes grundlægger. Og det er i modstrid med Lundbecks interne retningslinjer for både direktørers og øvrige ansattes adfærd.

Oveni kommer, at Lundbeck efterfølgende investerede 19 millioner kroner i det britiske selskab.

Reglerne, som Wiinberg har overtrådt, er fra 2011, hvor Lundbeck fik Code of Conduct, som er et sæt retningslinjer, ind i virksomheden.

Af Lundbecks hjemmeside fremgår det:

- Code of Conduct beskriver vores opfattelse af ansvarlig forretningsadfærd og vores relationer med interessenter som sundhedspersonale, patienter, myndigheder samt samfundet generelt.

- Vi har stort fokus på at efterleve adfærdskodekset, både når det gælder Lundbecks egne medarbejdere og i forholdet til vores samarbejdspartnere.

Kilde: Lundbeck.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.