FAKTA: Bendtners nye klub har været bedst i Europa
I slutningen af 70'erne gik Bendtners nye klub fra at spille i næstbedste række til en europæisk triumf.
Ved Nottingham Forests stadion, City Ground, er der en bust af klubbens legendariske manager Brian Clough. Centralt i byen er der en statue af ham.
Ved Nottingham Forests stadion, City Ground, er der en bust af klubbens legendariske manager Brian Clough. Centralt i byen er der en statue af ham. Foto: Stringer/uk/Reuters


Nicklas Bendtner skrev onsdag ifølge Skysports under på en toårig kontrakt med traditionsklubben Nottingham Forest. Bliv klogere på angriberens nye klub her:

Navn: Nottingham Forest Football Club

Grundlagt: 1865

Stadion: City Ground

Kapacitet: 30.445

Liga: The Championship (Englands næstbedste række)

Seneste sæson i Premier League: 1998/99

* Meritter:

Engelske mesterskaber: 1 (1977/78)

FA Cup-sejre: 2 (1898, 1959)

Liga Cup-sejre: 4 (1978, 1979, 1989, 1990)

Mesterholdenes turnering (det daværende Champions League): 2 (1979, 1980)

* Øvrig info:

Fra 26. november 1977 til 9. december 1978 spillede Nottingham Forest 42 ligakampe i træk uden nederlag. Det hjalp klubben til sit hidtil eneste mesterskab.

Den ubesejrede stime fandt sted, mens den legendariske manager Brian Clough styrede klubben. Han kom til Nottingham Forest i 1975 og forlod klubben i 1993. Han formåede at rykke Forest op i Englands bedste fodboldrække i 1977, og som oprykker vandt klubben mesterskabet med mange af de samme spillere. De var også med til at vinde mesterholdenes turnering de følgende to år.

Både foran stadion og inde i Nottinghams bymidte kan man finde en statue af den legendariske manager, der døde i 2004.

I 1979 købte Nottingham Forest angriberen Trevor Francis i Birmingham. Han var den første spiller, som blev købt for over en million pund af en britisk klub.

18-årige Frederik Fisker Nielsen spiller på klubbens ungdomshold. Han skiftede fra Viborg FF i 2014.

Kilder: nottinghamforest.co.uk

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.