FAKTA: Aflyste Norwegian-fly i Kastrup
Pilotstrejken i Norwegian har medfør adskillige aflyste afgange og ankomster i Københavns Lufthavn.


Flyselskabet Norwegian og piloterne har lørdag eftermiddag genoptaget forhandlingerne, efter at det seneste møde mellem parterne ikke førte til et resultat.

Siden sidste lørdag har piloter i Norwegian strejket, og siden onsdag har så godt som alle indenrigsflyvninger i Skandinavien været aflyst.

På grund af strejken anslås det, at mere end 100.000 flyrejsende indtil videre er blevet berørt.

Herhjemme har strejken betydet flere aflyste Norwegian-fly. Alene fra Københavns Lufthavn i Kastrup var der fredag og lørdag aflyst i alt 34 fly.

* Aflyste afgange fredag - 6

* Aflyste ankomster fredag - 9

* Aflyste afgange lørdag - 10

* Aflyste ankomster lørdag - 9

* Lørdag aften forhandles der fortsat mellem parterne, og der kan derfor blive fundet en løsning, som ikke vil medføre aflyste afgange eller ankomster i Københavns Lufthavn søndag.

* Alligevel er der lørdag aften aflyst en enkelt ankomst søndag, mens der ikke er nogen aflyste afgange.

Kilder: Københavns Lufthavne og Norwegian.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.