Fagforeninger: En 'tidsbank' kan formindske stress og jag
Medarbejderne skal kunne sætte deres overarbejdstimer ind på en konto, som senere kan bruges til ferie, orlov eller nedsat tid, foreslår Offentligt Ansattes Organisationer (OAO).
Med en tidsbank vil børnefamilier have mulighed for at gå ned i tid, når børnene er små, uden at blive ramt økonomisk.
Med en tidsbank vil børnefamilier have mulighed for at gå ned i tid, når børnene er små, uden at blive ramt økonomisk. Foto: Camilla Rønde/Scanpix/arkiv


En 'tidsbank' kan blive svaret på mange danskeres problem med at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, mener Offentligt Ansattes Organisationer (OAO).

Det skriver Ugebrevet A4.

Forslaget om en tidsbank indebærer, at der på arbejdspladser oprettes en ordning, hvor medarbejdere kan sætte deres overarbejdstimer ind i en såkaldt tidsbank. Og de ansatte bestemmer selv, om de vil trække timerne ud som penge eller som fritid.

- Vi prøver at levere et værktøj, der giver en større fleksibilitet og en større frihed til vores medlemmer, men også fleksibilitet til ledelsessiden. Med tidsbanken kan man se arbejdsliv i et længere perspektiv end noget, man skal afregne inden for 30 dage eller tolv måneder, siger Flemming Vinther, der er næstformand for OAO og formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening.

Ideen bag tidsbanken er kort fortalt: Hvis du på et tidspunkt vil drosle arbejdstimerne ned for at få bedre tid til familien, kan du aftale med din arbejdsgiver at bruge timerne fra tidsbanken. På den måde rammer nedsat arbejdstid ikke pengepungen. Drømmer du derimod om ny bil eller bolig, kan timerne trækkes ud som kontanter. Endelig kan pengene gemmes som en ekstra pensionsopsparing.

Flemming Vinther mener, at opsparede timer bør kunne tages med til et nyt ansættelsesforhold - også på tværs af offentlige og private arbejdspladser. Han understreger dog at tidsbanken skal være en mulighed, ikke en pligt.

Finansforbundet har haft en tidsbank siden 2012. Også Danske Bioanalytikere er særdeles positivt stemt over for at indføre en tidsbank og har blandt andet regnet ud, at hvis man arbejder 40 timer om ugen i de første fire år af ens arbejdsliv, kan man derefter have en arbejdsuge på 32 timer i det første år, man har barn.

- Det her er genialt i forhold til den måde, vi har forvaltet arbejdstidsregler på. Jeg har rodet med arbejdstidsaftaler i 35 år, og det her er første gang, jeg ser en idé, som indlysende er en fordel for både arbejdsgivere og medarbejdere, siger formanden for Danske Bioanalytikere, Bert Asbild, der mener at tidsbanken bør forhandles på højeste plan, det vil sige i trepartsforhandlingerne.

Hos arbejdsgiverne hilser man initiativer, der sikrer mere fleksible arbejdsformer, velkommen. Men det er utopisk at forestille sig en model, hvor lønmodtagerne frit må tage opsparede timer med sig i en ny ansættelse. Det fastslår Overenskomstchef i Danske Arbejdsgiverforening (DA), Martin Steen Kabongo.

- For arbejdsgiver er det et problem, hvis man overtager en medarbejder, der har sparet en masse tid op. Så risikerer man at ansætte en medarbejder, der så efter kort tid holder en lang orlov, siger Martin Steen Kabongo til Ugebrevet A4.

Han tilføjer, at det for DA er afgørende, at en virksomhed kan stille krav om, at timerne skal være afviklet, inden det nye ansættelsesforhold starter.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.